Fordele ved serumfri medier
Hvorfor anvende serumfri medier?
Der findes et stort antal serumfri næringsmedier på markedet, og der er flere andre end de dyreetiske fordele ved at anvende dem:
De er mere pålidelige
Et defineret, serumfrit næringsmedium véd man med sikkerhed hvad indeholder. Kemisk fremstillede stoffer er ensartede. Sundhedsmyndighederne stiller stadigt stigende krav til sikkerheden, og serumfri næringsmedier kan anvendes uden risiko.
De er billigere
Serumfri næringsmedier er på lang sigt billigere. Udbrud af mund- og klovsyge kan presse prisen på føtalt serum yderligere op. Selvom føtalt kalveserum er et supplement og kun udgør ca. 5-15% af det samlede næringsmedie, så anslåes det, at føtalt kalveserum prismæssigt udgør ml. 55 til 70 % af et givent næringsmedium. Forskere har anslået, at man kan spare op til 80%, ved at gå over til serumfri alternativer.
Hvordan går jeg frem?
Det er blevet let at finde frem til det næringsmedium, som passer til netop din forskning og dine cellelinier. Her finder du en liste over forhandlere af serumfri næringsmedier. Hos dem kan du få oplyst, om de forhandler et næringsmedie, der passer til din forskning eller din celleline, eller om de kan skræddersy et.
At anvende andre typer animalsk serum er intet fremskridt – hverken dyreværnsmæssigt eller videnskabeligt.