TSE står for Transmissible Spongiforme Encephalopatier (overførbare svampeagtige hjernesygdomme). Fælles for TSE-sygdommene er, at de udløses ved, at dyrene optager et protein, kaldet prion, via deres foder. Dette prion er fejlfoldet, PrPsc (scrapieassocieret prionprotein), og det fremmede prionstof laver en fejlfoldning af organismens eget prionstof, og derved startes en kædereaktion, som danner mere og mere PrPsc. Da prionstof ikke udskilles, og kroppens enzymsystemer ikke kan nedbryde de fejlfoldede prioner, ophobes stoffet. Hos kvæg ophober det fejlfoldede prion sig især i nervevæv i centralnervesystemet.
TSE-relaterede sygdomme
har været kendt siden 1700-tallet hvor den gik under navnet scrapie og var begrænset til får. Selve sygdommen minder ikke meget om de billeder man normalt har af infektioner mv., idet infektøren ingen nukleinsyre indeholder. Dette betyder kort sagt, at smitteobjektet ikke kan karakteriseres som værende levende (som fx bakterier og fx svampe) eller bare i nærheden deraf (som f.eks. virus). TSE-agenset består af såkaldte prioner, som er en særlig slags stabile proteiner. Når disse kommer ind i organismen vil man umiddelbart kunne observere at de forekommer i en stadig stigende mængde omkring rygraden. Udtrykket spongiform encephalopati henviser til hjernens udseende hos det smittede individ. Ved obduktion konstateres det, at en smittet hjerne er svampeagtig og fyldt med huller.
Svært at spore
Et af problemerne med TSE-sygdommene er, at prionerne ikke umiddelbart kan spores ved vævs-analyse inden sygdommen aktiveres. Da der ikke er tale om fremmedlegemer i egentlig forstand danner kroppen ingen antistoffer, hvorfor normale serum-analyser er ubrugelige. Derfor kan man ikke kontrolanalysere tilsyneladende raske kvægbestande for at komme smitteudbrud i forkøbet. Når først nedbrydningen af hjernevævet er startet, kan ”hullerne” i vævet opdages ved hjælp CT- og MR-scanning mens den stærk nedsatte elektriske aktivitet i hjernen kan måles ved EEG-scanning. Disse metoder er dog ikke helt sikre, hvorfor den eneste 100% pålidelige måde at teste et individ for TSE-agens, er at foretage postmortel hjerneobduktion.
Undersøgelser har vist at smitten tillige i nogen grad kan overføres vertikalt, altså fra mor til barn, hvilket ofte er set med især BSE. Kilde: Wikipedia og Fødevarestyrelsen
BSE
Bovin Spongiform Encephalopati (BSE) eller kogalskab tilhører en gruppe af dødelige hjernesygdomme, som kaldes Transmissible Spongiforme Encephalopatier (TSE) eller prionsygdomme. Disse sygdomme skyldes en ændring af funktionen af en proteintype, som findes naturligt i kroppen.
Proteinet kaldes også et prion og kan under særlige omstændigheder ændre struktur og funktion, så det bliver meget modstandsdygtigt mod nedbrydning og medfører celledød og henfald af hjernevævet. Det betyder, at hjernen ved undersøgelse under mikroskop får et svampelignende udseende. Heraf kommer det latinske navn for sygdommen, “spongiform encephalopati”, som betyder svampelignede hjernelidelse. Karakteristisk for sygdommene er også, at der er et meget langt forløb, fra dyret bliver smittet, til der udvikles synlige tegn på sygdom. For kogalskabs vedkommende går der normalt 5-8 år.
Animalske biprodukter
Animalske biprodukter defineres i Danmark som alle animalske produkter, som ikke er bestemt til konsum, uanset om de er egnet til konsum eller ej. Det er hensigten, der er afgørende. Animalske produkter bliver animalske biprodukter, så snart det besluttes, at de ikke vil blive anvendt til konsum. Denne beslutning er irreversibel.
Animalske biprodukter og afledte produkter kan udgøre en potentiel risikokilde for folke- og dyresundheden og skal derfor behandles forsvarligt.
Læs mere: foedevarestyrelsen.dk/leksikon/sider/animalske-biprodukter.aspx
Historik og smitteveje
Kogalskab blev første gang diagnosticeret i Storbritannien i 1986, men har formentlig eksisteret i landet i en længere periode. Undersøgelser i Storbritannien har vist, at sygdommen spredes med kød- og benmel fremstillet på destruktionsanstalter af inficerede kreaturer. Kød- og benmel blev tidligere anvendt i stor udstrækning i kreaturfoder. Sygdommen er således blevet opformeret ved, at køer er blevet inficeret med kød- og benmel. Disse syge køer er så leveret til destruktionsanstalt, hvor der er produceret mere inficeret kød- og benmel, som er anvendt i foder til endnu flere kreaturer.
Kogalskab smitter ikke fra dyr til dyr, men kun via foder. Enkelte undersøgelser viser dog, at kogalskab måske i sjældne tilfælde kan smitte fra ko til kalv, hvis koen er i den fase af sygdommen, som ligger lige før fremkomsten af synlige symptomer på sygdommen.
Kogalskab er sidst i 1980’erne og i 1990’erne blevet spredt fra Storbritannien til en række andre lande ved eksport af levende dyr og eksport af kød- og benmel. Kogalskab er fundet i alle de gamle EU-lande samt i flere af de nye EU-lande.
Hvor udbredt er BSE i andre lande?
Alle EU-lande (undtagen Sverige) har rapporteret om BSE-tilfælde. Udenfor EU har følgende lande rapporteret om BSE-tilfælde: Lichtenstein, Schweiz, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Polen, Israel, Japan og Canada. De fleste tilfælde udenfor Storbritannien er konstateret i Portugal, Frankrig og Irland. Kilde: Fødevarestyrelsen
