Forskere har både en moralsk og en lovmæssig forpligtelse til at fremfinde og anvende alternativer til forsøgsdyr, hvor det overhovedet er muligt⁹.
Lovmæssigt er anvendelsen af alternativer – de 3R’er – fundamentet for EU-direktivet om beskyttelse af dyr der anvendes til videnskabelige formål.
Direktivets beskyttelse omfatter ikke kun fuldt udviklede dyr fra fødsel eller udklækning, men også dyr på tidligere udviklingsstadier – herunder fostre af pattedyr. Pattedyrfostre er altid beskyttet fra begyndelsen af den sidste tredjedel af deres normale udvikling, men er også beskyttet på tidligere udviklingsstadier, hvis de lever videre og forventes at opleve smerte, lidelse, angst eller varigt mén som resultat af forsøgsprocedurerne. Der skal også tages hensyn til den måde pattedyrfostre aflives på, idet aflivning med humane metoder er et krav for alle dyr, der omfattes af Direktivet.
Forskellen mellem det kalvefoster, der er kilde til kalveserum, og det kalvefoster, der anvendes i et forsøgslaboratorium er, at fostret i laboratoriet er beskyttet af EU-direktivet, medens kalvefostret, hvis blod udtages på et slagteri til brug for serumproduktion, omfattes af slagteriregler, der ikke tager hensyn til det levende kalvefoster. Derfor må kalvefostret på slagteriet lide, medens kalvefostret på laboratoriet ikke må.
Erstatning af føtalt kalveserum med et ikke-animalsk næringsmedie er en del af den praktiske gennemførelse af de 3R’er.
Der er indlysende fordele ved at anvende serumfri næringsmedier: det er dyreetisk set acceptabelt, og det giver pålidelige og reproducérbare resultater rent videnskabeligt, idet indholdet i ikke-animalske næringsmedier kan defineres – modsat i f.eks. føtalt kalveserum. Det er til gavn for dyrene, for forskningen og for udviklingen af nye in vitro-testmetoder.
