Efterspørgslen på serum til celledyrkning er i de senere år nærmest eksploderet, og der tjenes store penge i branchen. Men det er en helt uigennemsigtig branche, som desuden er underlagt ringe – om overhovedet nogen – kontrol. Meget tyder på, at svindel og forfalskning er udbredt og kun få afsløres heri⁵.

Falsk betegnelse og oprindelsesland
USA har strengere regler end EU og tillader ikke import af føtalt kalveserum fra Syd- og Mellemamerika (med undtagelse af Chile). EU har imidlertid langt lempeligere regler! Svindel med indhold antages at være udbredt, og eksempelvis blandes føtalt kalveserum med voksenserum, men sælges alligevel under betegnelsen føtalt kalveserum (FBS). På trods af at danske myndigheder fremfører, at der p.t. ikke foregår produktion af føtalt kalveserum i Danmark, så anfører nogle producenter Danmark som deres FBS-produkts oprindelsesland.

Hvordan foregår det?
Et firma importerer serum fra et land, fra hvilket det kan indkøbes billigt, forfalsker papirer der oplyser om oprindelse, blander og fortynder det med andre sera og væsker, og sælger det til et væsentlig højere pris. Det er en indbringende forretning, idet prisen varierer afhængig af, hvorfra det stammer. Serum fra New Zealand og Australien anses for i særlig grad at være “sikkert”, idet landene er fri for en række husdyrsygdomme. Det er værd at notere sig, at føtalt kalveserum (FBS) fra disse lande koster mere end 1000 Euro (ca. 7500 d.kr.) per liter, og derved er 5 til 10 gange dyrere end FBS fra Sydamerika. FBS fra Europa eller Nordamerika ligger prismæssigt mellem de to førnævnte⁶.

Eksempler på svindel
En af de seneste afsløringer af svindel resulterede i, at en leverandør af FBS var nødsaget til at udsende en advarsel om, at partier af deres FBS-produkt kunne være tilsat serum fra voksent kvæg, vand og/eller vækstfremmende tilsætningsstoffer⁷. Desuden måtte de informere om, at FBS-produkter solgt til lande uden for USA fejlagtigt kunne være mærket med oprindelsesland Australien eller med EU-godkendte tapningslande. Advarslen indeholdt derudover information om, at det tilsatte voksenserum kunne stamme fra Argentina, Brasilien, Mexico, Canada eller USA. Køberne af produktet har altså slet ikke kunnet stole på hverken renhed eller oprindelsesland.
Et andet eksempel stammer fra begyndelsen af 2000, hvor et tysk firma indkøbte billigt, dårligt serum fra Canada for ca. 20 dollar per liter⁸. Det blev hældt ud, for man var alene interesseret i de medfølgende papirer om oprindelse, som oplyste at dette serum var fra Canada. Så bestilte en japansk kunde serum, og krævede specifikt, at det skulle stamme fra Canada. Det tyske firma importerede så serum fra Brasilien, Paraguay og andre sydamerikanske lande, til en pris af omkring 40 dollar per liter, og solgte det til sit franske datterselskab medfølgende papirerne om oprindelsesland, som jo oplyste Canada. Herefter blev det solgt til den japanske kunde til en pris af 210 dollar – en profit på 150 dollar per liter for mere end 1000 liter!

Konsekvenser for patienter og forskere
For både patient og forsker kan konsekvenserne af svindel være enorme. En følge af denne svindel kan være milliarder af spildte forskningsmidler. Videnskabelige resultater er kun af værdi, hvis de kan reproduceres. Forfalsket serum kan i høj grad påvirke udfaldet af videnskabelige forsøg og forskerne må ofte blot erkende, at de ikke kan reproducere deres forsøg. Men årsagen hertil er de ikke klar over og har sjældent fokus på. Kunderne – farmaceutiske virksomheder og laboratorier – svigtes også.